Så er jeg startet på HF i dag. Og billederne reflekterer det nok ikke rigtig (kedede mig på vejen hjem, og havde et kamera med...), men det var nok den værste dag i mit liv. Hvor har jeg bare ikke lyst til det! Jeg vidste egentlig godt, at jeg ikke havde lyst til at starte på noget gymnasielt, men lod mig overtale af min far, da det betød rigtig meget for ham. Så hele sommeferien har jeg bare gået og frygtet dagen i dag. Men jeg har også tænkt ved mig selv, at det nu nok skal gå. Det er bare to år. Men nu ved jeg at det aldrig vil gå og at to år vil føles som evighed! Jeg havde det så dårligt hele dagen. Bare tanken om alle de lektier, idræt, fysik/kemi, idrætsDAGE, obligatoriske ture, obligatoriske fester... Jeg kan ikke klare tanken!
Og det værste er, at selve skolen ligner min folkeskole fuldstændig! De runde hjørner på væggene, de grimme klasselokale, de underlige pastelfarver, de store trapper, blomsterkummerne foran vinduerne. Og jeg havde det bare super dårligt i hele min folkeskoletid, så at komme tilbage til noget der minder så meget om den tid, det er noget der stikker i én.
Vi starter allerede på fag i morgen: fire moduler med matematik i rap. Hvor vi skal have prøve. Og så er der idrætsdag i næste uge. Jeg føler mig altid ydmyget i idræt, fordi jeg blev mobbet rigtig meget i de timer i folkeskolen. Og så kommer introturen! Det kan godt være at den er obligatorisk og at man får fravær af at blive væk, men jeg tager altså under ingen omstændigheder med. At sove sammen med vidt fremmede folk, det kan jeg ikke holde ud. Og vi skal sejle i kano! Nix då! Jeg kan heldigvis blive væk fra introfesten, fordi min kæreste fylder 18 den dag.
Jeg virker nok rigtig nederen og som om jeg ikke giver tingene en chance, men jeg ved, at det her vil bare få mig fuldstændig ned. Og jeg vil ikke igennem en depression eller noget.
Jeg er meget forsigtig med mennesker, pga. de gange jeg er blevet såret, så kan nok godt virke lidt hård ang. sociale arrangementer. Men sådan har jeg valgt at tackle min skoletid, og så må vi finde ud af i fremtiden, om det var dumt.
Åh, hvor er jeg bare trist over, at jeg ikke bare startede på konditor- eller grafikeruddannelsen med det samme... Men ser om jeg kan finde mig et heltidsjob meget hurtigt, og så holder jeg lige et års pause. Det HF skal jeg ikke fortsætte med, helt sikkert.
Undskyld at jeg er så emo, men det er bare så rart at få det sagt.
