tirsdag den 11. oktober 2011

Lakridsflødeboller


30 stk.

500 g. marcipan
150 g. pasteuriserede æggehvider
300 g. sukker
1 dl. vand
250 g. (mørk) chokolade
Lakridspulver

Marcipanbunde:
Marcipanen (marcipanrullen) skæres i 30 skiver og lægges på bagepapir. Bages i ovnen ved 180 grader i 5-8 min. De må endelig ikke tage farve.

Fyld:
Sukker og vand koges op og koger i 2 min. Æggehviderne piskes luftige og sukkerlagen tilsættes langsomt under piskning med håndmikser. Guffet piskes stift med håndmikseren ved middel hastighed i ca. 15 min. Smag guffet til med "en smule" (fyld dog på!) lakridspulver.
Guffet sprøjtes på marcipanbundene med en sprøjtepose. Flødebollerne bages i 5 min. ved 180 grader, så de får en fast overflade. De må endelig ikke tage farve.

Smelt chokoladen over vandbad. Sørg for den ikke er alt for varm, når den fordeles over flødebollerne. Chokoladen fordeles over flødebollerne, ved at sætte en flødebolle på en flad paletkniv og lige så stille hælde chokoladen hen over. (Kom evt. også lakridspulver på chokoladen, når flødebollerne er færdige.)
Holdbarhed: 3 dage ved 10-12 grader.

-----------------------------------------------

Holy shit, det lyder godt! Mmmh! Vil også finde en opskrift på flødeboller med hindbær. Og der skal helt bestemt hvid chokolade hen over!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar