tirsdag den 16. august 2011

Verdens bedste film

Day 7: Favoritfilm

"Footloose" 1984

Det her har været min yndlingsfilm siden tidernes morgen, nærmest. Jeg så den på daglig basis hele min barndom. Jeg ved egentlig ikke hvad det er der fanger mig ved den.
Den handler om en ung fyr, Ren (spillet af en ung Kevin Bacon *drool*), som flytter fra Chicago og til en lille provinsby. Men i den by er det forbudt at høre musik og danse. Og at danse er nærmest Ren's liv. Så han går i oprør og prøver at løse hele molivitten. Fantastisk!
Ja, okay, den er måske lidt 80'er agtig, men jeg eeelsker den! Alle de gange jeg har vist den til mine venner, har de syntes at den var kedelig og langtrukken. Så nu siger jeg det til jer der måske vil se den, så I er forberedt: Det er en 80'er film! Og den handler om et 80'er emne. Vær forberedt på at den ikke er ligesom alle de film der bliver lavet nu til dags. Den her er så meget bedre!
Sit down and enjoy - både filmen, men også Kevin!



"La Vita é Bella" ("Livet er Smukt") 1997

Det kan nærmest ikke beskrives med ord hvor god den her film er! Det er en italiensk film med Roberto Benigni (en af verdens bedste skuespillere - tjek lige det her klip hvor han modtager en Oscar) i hovedrollen, hvor han spiller sammen med sin faktiske kone. Den handler om Guido som bliver smadder forelsket i en kvinde, som han jager, og til sidst bliver gift med og får et barn. Men så bryder 2. verdenskrig ud, og de bliver alle sammen sendt på kz-lejr. Guido bruger så hele tiden i kz-lejren på at overbevise sin lille søn om, at det hele er et spil, hvor man skal optjene 1000 point, og så kan man vinde en tank. Den er simpelthen så super rørende, og Roberto spiller sin rolle som ingen anden ville kunne det. Det er en enormt tragisk film, men også en af de mest hjerteløftende film jeg nogen sinde har set. Det kan godt være at den foregår på italiensk, men efter min mening gør det den bare ekstra god.
Skulle jeg anbefale én af de her tre film, frem for de andre, så ville det helt sikkert blive den her. Se den - you will need kleenex!


"Benny and Joon" 1993

Jeg har nok ikke haft nævnt det før, men jeg er kæmpe fan af Johnny Depp's ekstreme talent. Og jeg synes at den her film er en af dem hvor han viser det allerbedst. Jeg ville meget gerne give et referat, men det er så speciel en film, at jeg ikke ved hvad jeg skulle skrive. Jeg kan bare sige, at det er en af de film der løfter en så højt op af glæde, at man ikke vil have at den nogen sinde slutter. Det er en egentlig meget alvorlig film, men man kan ikke tørre smilet af alligevel. Og den har de mest fantastiske karakterer. Johnny Depp spiller f.eks. Sam, en meget pudsig fyr som laver toast med et strygejern og pomfritter med en tennisketjer.

Det fik I nok ikke så meget ud af det der. Men det er en film man skal opleve, og ikke læse om. Den er ikke specielt kendt, men det burde den være. Den er exeptionel!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar