torsdag den 11. august 2011

Min dag

Day 2: Hvad har du lavet i dag?

Åha... Altså, jeg har jo ferie, så det hele går ret langsomt. Jeg stod faktisk ret tidligt op (klokken 10:00...). Eller, kom ikke meget længere end til at smutte ud på toilettet og tilbage under dynen, for at stene med den her blog. Jeg har så mange idéer til, hvad jeg skal skrive, men jeg vil ikke lave over 5 indlæg om dagen. Hvilket jeg meget let kan komme til! Nå, off track.
Efter 2½ time kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt morgenmad (meget vigtigt måltid... meget!). Så gik ud og smurte mig nogle madder af mors hjemmebagte brød - uhm! Dog kom jeg til at lave lidt for mange, så det resulterede i en lille mavepine...
Mellem 12 og 13 kom min kæreste hjem og havde handlet til småkager. Så vi gik igang med at bage en milliard citronsmåkager og en milliard havregrynssmåkager. Det var enormt hyggeligt og melet!
Da de var færdige var vi ret smadrede, efter 4 timer i køkkenet, så vi lagde os ind i stuen og så et afsnit af "Ekspedition Borneo". Super fedt tre-afsnits program som jeg helt sikkert vil vende tilbage for at snakke om! Men min kæreste faldt i søvn efter en hård uge, så jeg smuttede ud og lavede boller i karry til aftensmad, sammen med min mor.
Da vi havde spist skitsede jeg op til den tegning jeg skal til og igang med. Den lader til at blive rigtig god! Glæder mig i hvert fald helt vildt til at komme igang. Men det må blive i morgen.
Vi kværnede et til "Ekspedition Borneo" med nybagte småkager og the til. Men bag efter var klokken mange og det var tid til at sende kæresten hjem. Vi har lige kysset godnat, han er draget mod Vanløse, og jeg ligger under min dyne og blogger. Så dagen slutter som den startede.
Men lur mig, om der ikke hopper et afsnit "CSI: Miami" på, før jeg begiver mig til landet bag øjenlågene. Shane Dawson fik i hvert fald lige lokket en lille video i mig.

Så for s*tan, det blev måske lidt langt... Men håber at der findes lige så tidsbedrivende mennesker som mig, som faktisk læser alt sådan noget her ævl.

Over and out, peeps.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar